Hvad er PULS - Sport & motion?

PULS er en del af Sport & Event Park Esbjerg

 

PULS - Sport & Motion er et motionstilbud, som giver adgang til en bred vifte af Sport & Event Park Esbjergs faciliteter.

Vi tilbyder adgang til mange forskellige sports- og motionsfaciliteter i Veldtofte Idrætspark, Guldager Idrætscenter, Granly Hockey Arena, Bramming Kultur- & Fritidscenter, PULS Parken, Svømmestadion Danmark, Esbjerg Spa & Wellness.

Vores aktiviteter kan fx være flexfodbold, holdtræning, padel, skøjtning, svømning, badminton, squash m.m. Vi har nemlig noget for alle og du sammensætter selv de aktiviteter, du bedst kan lide. 

Faciliteterne kan tilgås gennem månedlige abonnementer, klippekort eller ved køb af enkelte aktiviteter på timebasis. Du kan derudfra vælge flere forskellige løsninger, så det passer netop til dig og dine behov. 

PULS – Sport & Motion er meget mere end et almindeligt motionstilbud, da vi også laver forskellige sjove familie arrangementer. Hold øje med vores hjemmeside, facebookside eller følg Sport & Event Park Esbjerg på Instagram, for at holde dig opdateret. 

 

Oprindeligt startede motionstilbuddet i 2014 under navnet Sport & Event Club og gav udelukkende adgang til faciliteterne i Veldtofte og på Gl. Vardevej.

Senere blev konceptet udvidet, så både Svømmestadion Danmark, Esbjerg Spa & Wellness og motionsaktiviteterne i Guldager Idrætscenter blev en supplerende mulighed. Konceptet skiftede her navn til SEPE Fitness.

I januar 2019 relancerede vi konceptet, hvor alle aktiviteter og motionstilbud under Sport & Event Park Esbjerg nu går under navnet PULS - Sport & Motion.
Senest i september 2019 er motionstilbuddene blevet omstruktureret og motionsabonnementerne er blevet en mere integreret del af de samlede faciliteter.

PULS er en del af Sport & Event Park Esbjerg, som er en selvejende institution under Esbjerg Kommune, der driver flere af sportsanlæggene i kommunen